Få råd og vejledning til emballering
Vær med til at sikre at dit gods undgår skader med den korrekte emballage. Gods uden embellage fragtes på eget ansvar, og er ikke dækket af vores forsikringFlyttekasser
Der findes mange forskellige former for flyttekasser. Hos EU Transport anbefaler vi at man benytter flyttekasser der har en tykkelse på 7 mm. Dette gør at de kan holde til at blive stablet, og de ikke går i stykker, når man flytter rundt med dem.
Læg tunge ting nederst i kassen. Flyttekasserne må MAKS VEJE 20 KG. og den skal kunne lukkes helt – gerne med tape. Vejer flyttekassen mere end 20 Kg, SKAL den pakkes om i 2 flyttekasser, ellers vil den ikke blive lastet på lastbilen.
Det er også vigtigt at pakke eventuelle skrøbelige ting ind i bobleplast, eller lignende, inden de ligges i flyttekassen.
Husk at skrive navn på den person der har booket transporten på alle flyttekasserne!
TV og andet elektronik
Det er vigtigt at dit TV bliver pakket godt ind. Den bedste måde er at pakke det ind i den papkasse det blev leveret i fra ny, den næstbedste løsning er at få fat i en “cykelkasse” hos den lokale cykelhandler, og få en af hans aflagte kasser til cykler. Disse kan du pakke dit TV ind i sammen med tæpper eller lign, så det står beskyttet i kassen.
Har du ikke mulighed for nogle af de nævnte løsninger, skal du sørge for at dit TV er pakket godt ind i tæpper/bølgeplast og eller en opsprættet flyttekasse.
Vi kan dog ikke give garanti på elektronik under transporten, da vi ikke har mulighed for at tjekke om det fungere når vi modtager det.
Husk at skrive navn på den person der har booket transporten på alt!
Cykler
Cykler skal have styret “drejet” inden afhentning, og pedaler skal være afmonteret. Cyklen må meget gerne være forsvarligt pakket ind i pap eller tæpper, og så skal eventuelle cykelkurve være afmonteret.
Elcykler skal behandles ligesom almindelige cykler, og batteriet skal være afmonteret og lægges i en pose eller en lille papkasse.
Husk at skrive navn på den person der har booket transporten godset!
Malerier & lign.
Malerier skal være forsvarligt emballeret, enten med tæpper, eller bobbleplast.
Skal vores forsikring dække en evt. skade under transporten, forlanger de at maleriet skal transporteres i en trækasse der er bygget til formålet.
Alternativt kan være at få det pakket ind i en opsprættet flyttekasse. Det vil også være en god ide at få det pakket ind i en trækasse, hvis det er er et stort maleri, hvilket forsikringselskabet forlanger.
Er dit maleri ikke emballeret korrekt, vil det ikke være dækket af vores forsikring.
Husk at skrive navn på den person der har booket transporten på alt!
Madresser, dyner & puder
Madrasser pakkes ind i kraftig plastik, eller du kan benytte en engangs pressening, der tapes rundt om madressen.
Tynd film er ikke nok til at emballere madresser, da der går hul på dette med det samme.
Dyner og puder pakkes i sække eller lignende, og tapes godt sammen, så sækken er lukket forsvarligt.
Husk at skrive navn på den person der har booket transporten på alt!
Sofa / møbler
Sofaer og andre møbler, skal ligeså være emballeret, inden vi afhenter dem på adressen. Er de ikke korrekt emballeret, vil transporten være på kundens eget ansvar, og møblet vil ikke være dækket under vores forsikring.
Det er en god ide, at emballere møbler og andet med en engangs pressening eller bobleplast, tæpper eller lign.
Hjørner og kanter skal emballeres ekstra, da de let kan blive ridset eller skrammet under flytning af møblet.
Husk at skrive navn på den person der har booket transporten på alt!
Glasplader / marmorplader
Glasplader / marmorplader kan være meget skrøbelige. Derfor forlanger vi også at de skal være pakket forsvarligt ind i en dertil bygget trækasse, så den kan transporteres forsvarligt under hele transport, alternativt kan du benytte bobbleplast, tæpper eller pap, dette kan dog ikke godkendes af vores forsikrinsselskab – Hellere bruge for meget emballering, end slet ingen.
Hvis det ikke er pakket forsvarligt ind, bortfalder reklamations retten.
Husk at skrive navn på den person der har booket transporten på alt!
Forsikring & afbestilling
EU Transport har stor erfaring med at transportere flyttegods i hele Europa, og heldigvis går det problemfrit langt de fleste gange. Skulle skaden ske, kan vores kunder få dækket en evt. skade via vores forsikringsselskaber, såfremt kundens gods er korrekt emballeret.
Afbestilling af booket tur
Det kan selvfølgelig ske, at man af den ene eller anden årsag er tvunget til at annullere den bestilling der allerede er lavet hos os. Ønsker du at afbestille din reservation, skal dette ske via mail, senest 10 dage før afgang.
Sker afbestillingen mellem 4 – 7 dage før turens start dato, vil kunden skulle betale 25% af den aftalte pris der er lavet ved bestilling af plads på bilen.
Bliver reservationen afbestilt 4 dage eller mindre før turens afgang, vil kunden stadig skulle betale fuld pris for den reserverede plads, da vi ikke har mulighed for at booke en ny kunde til denne plads, inden afgang.
EU Transport kan ikke holdes ansvarlig for følgende:
el
- Uforsvarligt/mangelfuldt emballeret gods
- Gods som kunden eller dennes hjælpere selv er med til at behandle, på- og/eller aflæsser.
- Gods som er modtaget med forbehold på grund af skader.
- Gods som kunden selv har pakket i kasser, container, kartoner, kurve, møbler eller lignende med mindre det ved modtagelse konstateres, at EU Transport har forvoldt synlige skader på emballagen.
- Alle former for elektrisk udstyr, med mindre EU Transport har forvoldt synlige skader. (inklusiv køleskabe og frysere)
- Gods der af en eller anden grund ved sin beskaffenhed ikke kan tåle de normale påvirkninger ved håndtering eller/og transport.
- EU Transport er ikke ansvarlig for bortkomst eller beskadigelse af rede penge, pengeeffekter, smykker, guld, sølv, ædelstene eller lignende.
- Ved en evt skade, bedes kunden fremsende billede af skade samt emballagen fra møblet, så vi kan videresende det til forsikringsselskabet.
- Ridser/Skrammer dækkes ikke af forsikringen på brugt inventar, Møbler eller lignende.
TV
Computere
Printere
Køleskabe
Forsikring & Ansvar
Forsikring/Ansvar vedr. flytninger
Alle flyttelæs er dækket under transport op til 50.000.- pr genstand, forudsat at reglerne for indpakning er fulgt.
Der er dog en selvrisiko på 4500 kr. pr kunde.
EU Transport benytter CMR Fragtbrevsforsikring, samt ekstra forsikring under transporten der dækker op til 50.000kr pr. genstand der er emballeret korrekt, derfor kan vores kunder også være sikre på at vi er godt dækket ind, når vi transportere jeres flyttegods.
Skulle du f.eks. have et meget værdifuldt maleri eller lign. er det også muligt at tegne en ekstra forsikring via vores forsikringsselskab mod en ekstra betaling.
Prisen for dette afhænger af værdien på det gods der skal transporteres.
Men vores historik siger heldigvis, at der stort set ikke har været skader på flyttegods vi har fragtet hos EU Transport
Reklamation
Ved synlig skader eller mangler, skal reklamation ske straks, og maksimum 24 timer efter modtagele af det transporterede gods.
Overholdes dette ikke, kan erstatningskrav ikke gøres gældende overfor EU Transport.
Kontrol af flyttegods
EU Transport forbeholder sig retten til at lave rutinemæssige kontrol af flyttegods vi transportere for vores kunder.
Her kigger vi efter våben, euforiserende stoffer, eller andre ulovlige genstande der ikke må fragtes over landegrænser – Vi laver også jævnligt stikprøvekontrol i samarbejde med spansk politi, der sammen med deres narkohund, går en tur i lastbilerne inden afgang fra vores lager i Sydspanien.
Skulle vi mod forventning finde noget , vil vi videregive oplysningerne om hvem der ejer flyttegodset til politiet, der herefter vil blive kontaktet af de rette instanser.
EU Transport kan IKKE holdes ansvarligt for eventuelle ulovligt gods der transporteres, dette er udelukkende kundens ansvar.